Skip to the content

Clairvoyance


Clairvoyance betyder klarsyn. Men der er mange måder at være clairvoyant på.

I min clairvoyance er der fokus på selvudvikling. Hvordan du på bedst mulig vis og til dit eget højeste bedste, kan komme igennem dine udfordringer og finde frem til en mulig løsning, som udvikler dig.

Hvad er clairvoyance og hvad kan clairvoyance gøre for dig?

Clairvoyance betyder klarsyn. Men der er mange måder at være clairvoyant på. Nogle har klarsyn, andre klarhørelse og rigtig mange har klarfølelse. Jeg er clairvoyant med primært klarfølelse og klarsyn. Mine clairvoyance sessioner har som oftest et naturligt flow. Jeg starter med at spore mig ind på dig, ved at komme med nogle få specifikke oplysninger om dig, så du føler dig set og så jeg ved, at det er dine åndelige vejledere jeg har fat i. Det naturlige flow sender os generelt igennem disse områder af dit liv:

• Kærlighed og parforhold
• Job og uddannelse
• Familie og børn
• Job og karriere
• Økonomi

I min clairvoyance er der fokus på selvudvikling. Det handler om, hvordan du på bedst mulig vis og til dit eget højeste bedste, kan komme igennem dine udfordringer og finde frem til en mulig løsning, som udvikler dig.

Det kan være afklaring, konfliktløsning, handlemuligheder, hvordan du kan passe bedre på dig selv eller hvordan du kan opnå dine mål. Har du specifikke spørgsmål eller områder, som du specielt ønsker at komme ind på, så fortæl mig det fra start, så har jeg fokus på dette.

Kontakten til det åndelige er fantastisk. Den ved bedre end nogle andre, hvad vi har brug for. Vi kan gå og tro, at vi har behov for at vide hvilken uddannelse vi skal søge ind på eller hvornår noget lykkedes. Jeg oplever gang på gang, at den åndelige verden altid sørger for, at man får besked om de ting, der betyder mest for dig. Pludselig får du svar, opfordringer eller afklaringer, som du ikke selv havde forudset, men som i virkeligheden giver meget mere ro, afklaring og udvikling end du måske havde håbet på.

Iboende clairvoyant

Jeg tror på, at vi alle har en iboende clairvoyant evne. Nogle har bare arbejdet meget med evnen og udviklet den således, at de er i stand til at hjælpe andre. Arbejdet tager tid og kræver masser af ro, meditation og øvelse. Jeg møder tit mennesker i min klinik, som selv har en veludviklet intuition og som fornemmer mange ting omkring sig. Ofte oplever jeg en beroligelse og afklaring hos disse, når de igennem clairvoyancen får bekræftet deres evner og får gode råd med på vejen.

En clairvoyant evne eller god intuition betyder ikke nødvendigvis, at et arbejde som clairvoyant er en selvfølge. For mange er mine klienter er evnen en gave, som de læner sig op ad, når de har uafklaret spørgsmål i hverdagen og livet.

Det kan være en jungle at finde rundt i alle de tilbud der findes fra clairvoyante, og derfor kan det være svært at gennemskue, hvem man skal vælge.

Først vil jeg anbefale dig at tænke over, hvorfor du vil til clairvoyant. Vi er meget forskellige og har hver vores spidskompetencer. Hvad er det du ønsker at få svar på? Er det svar på noget fra fortiden eller spørgsmål omkring fremtiden, måske afdøde kontakt? Når du ved hvad du ønsker, kan du begynde at undersøge, hvem der bedst kan hjælpe dig.

Jeg er primært clairvoyant med klarfølelse og klarsyn, jeg er ikke medie. Jeg invitere de afdøde ind i mine sessioner, hvis der er et specifikt formål med det fra min klients side eller et ønske fra den afdøde, men jeg tilbyder ikke udelukkende afdødekontakt.

Du er velkommen til at kontakte mig og mærke vores kemi inden du vælger - for netop kemien er alfa og omega for en god oplevelse.

Hvor sker det?

Clairvoyancen foregår i min klinik på amager. Vi finder os tilrette og jeg sørger for vi har lidt at drikke og at her er rart at være.

Jeg starter altid med at fortælle kort om sessionen og hvad du kan forvente. Har du spørgsmål eller områder, som du ønsker jeg kommer ind på, taler vi først om det.

Du er velkommen til at optage sessionen med din telefon eller tage notater undervejs. Jeg starter med at spore mig ind på dig, ved at komme med nogle få specifikke oplysninger om dig, så du føler dig set og så jeg ved, at det er dine åndelige vejledere, jeg har fat i. Herefter kommer jeg ind på områder såsom arbejde, kærlighed, familie, børn, økonomi, uddannelse, konfliktløsning ved behov, råd og vejledning til selvudvikling og hvordan du kan passe rigtig godt på dig selv.

Sessionen varer i alt ca. 50 min. De sidste 5 min spørger jeg ind til, om alle dine spørgsmål er afklaret, om du har fået svar på det du kom efter.

Telefonisk clairvoyance

Jeg tilbyder også telefon clairvoyance, hvis du bor langt væk eller af andre grunde ikke har mulighed for at møde op i min klinik. Kontakten er ligeså god for mig på denne måde, som hvis du sidder overfor mig. Det foregår på næsten samme måde. Du skal blot sørge for at sidde et uforstyrret sted, have noget at drikke og en god stemning - fx et stearinlys eller anden hygge.

Sessionen skal betales på forhånd. Jeg ringer dig op til aftalte tid og sessionen varer ca. 50 min.